permalink

0

Husk god karma

Hvordan ser fremtidens SEO ud?

Dette indlæg er skrevet af Micky Weis.

Er SEO dødt? Igennem de sidste mange år er der sket utrolig store ændringer på Google og i deres søgealgoritme.

Der kommer opdateringer hvert år – og folk i SEO branchen snakker konstant om hvad fremtiden skal byde på for SEO. Der er dog også sket det sideløbende at Facebook og andre betalte kanaler har vundet mere interesse grundet den stigende konkurrence man oplever i SEO.

For 5-10 år siden da jeg startede med at lave søgemaskineoptimering som man kaldte det mere i daglig tale dengang, da ingen vidste hvad SEO stod for – var det meget nemmere. Du kunne relativt nemt skabe resultater via strategier der i dag ikke længere virker og er forældet. Såsom da man i starten af SEO branchen’s historie kunne lave alt tekst på en hjemmeside hvid med de rigtige keywords, kun så Google kunne se det. Sådan er det ikke længere, Google er blevet klogere – meget klogere.

Derfor stiller det også større krav til de virksomheder der stadig gerne vil ligge i toppen af søgeresultaterne. Ofte er det en kombination af et godt netværk, noget godt indhold hvor man kan få fat i noget pr. på baggrund af at reach ud til sit netværk og finde journalister. Derudover kræver det også at man faktisk skaber noget der er så fedt at andre gider linke til det og dele det på sociale medier.

Google har tidligere udtalt at de bruger op til 200 forskellige faktorer når de skal rangerer et website. Så hvad kommer der til at ske fremadrettet? Det har jeg tænkt mig at kigge lidt på i dagens indlæg.

RankBrain

En af de nyere ting Google har gjort – eller en af de seneste opdateringer er deres såkaldte RankBrain. Men hvad er det egentligt? Det er faktisk blot én ud af disse 200 forskellige metrics som de vurderer søgeresultaterne ud fra.

Forskellen er alle de andre faktorerer er udviklet af Google’s egne udviklere hvorimod RankBrain er en form for “Machine Learning” ellere rettere AI, altså kunstig intelligens. Med andre ord kan systemet selv udfra folk’s søgeadfærd generaliserer hvad det er folk leder efter udfra den store mængde data Google samler ind hvert sekund.

Så i stedet for at lade Google’s egne udviklere lave en algoritme der virker i kasser (selvom det er avanceret), så vil denne form for optimering konstant skifte i takt med at algoritmen lærer mere og mere om dig som individ og udfra andre mennesker der minder om dig.

Voice search

En anden ting der kommer til at vinde meget frem de næste par år er stemmesøgninger. Man vurderer allerede at 30% af alle søgninger i USA kommer fra stemmesøgninger. Primært via Amazon Alexa som bliver en fast del af flere og flere hjem. Forestil dig du kan sige til SIRI via Apple Watch at der skal bestilles mad til i aften – en generel indtastning vil på sigt blive overflødigt.

Hvis du ligeledes forestiller dig et headset der kan oversætte og guide dig i real time – så når du siger “Hvordan laver jeg en chokoladekage uden sukker?” så fortæller dig den dig hvor du skal gå hen og hvad du skal købe og hvordan du laver den – i det tempo du ønsker. Det tror jeg på er fremtiden – fordi vi som mennesker stadig ikke har forstået at vi bliver mere og mere stressede og det er grunden til at vi gerne vil have at alting går hurtigere.

Netop hastighed adskiller stemmesøgninger fra regulære søgninger da det tager længere tid at skrive end det gør at sige hvad man ønsker sig. Hvordan man skal optimerer mod dette er svært at sige og i starten vil det nok fungere som regulære Google søgninger, men forestil dig hvis brugerne i længden kun får 1 svar: Hvem skal så vinde? Den der ligger nummer 1 eller den som Google’s stemmerobot har nemmest ved at læse?

Desuden går der nok en del tid før vi får det på dansk – men det bliver spændende at se hvad det kan gøre, ikke kun for os der arbejder i branchen, men også for alle de milliarder af brugere der hver dag bruger Google: Vil deres interface mon skifte helt? Skal man godkendes til Voice ligesom til Shopping? Kan man selv indtale stemmer som de kan flytte over i platformen? s

Fremtidens søgemaskineoptimering

Så helt ærlig – er SEO ved at dø? Nej – bestemt ikke. Alle dem der uddanner sig indenfor online markedsføring eller tager kurser ved at det forandrer sig konstant. Det er derfor det er så svært at lave en online marketing uddannelse der er tiden værd.

Teknologien går så ekstremt stærkt at det er svært at sige hvad der kommer til at ske, men lige i øjeblikket når jeg flytter mine øjne ned over 200 forskellige analytics konti kan jeg stadig se at Google / organic og Google / cpc (Adwords) står for den klart største del af den omsætning som alle webshops og generelt de fleste hjemmesider modtager. Så skal vi være bekymrede hvis SEO er en af vores største kanaler? Nej det er meget naturligt.

Overvej dog at tage et smut til udlandet til konferencer indenfor netop SEO – der sker så mange ting og du kan lærer utrolig meget om hvilken retningen markedet bevæger sig i. Og husk på det aldrig er godt at lade en kanal stå alene og det er derfor at content marketing, email-marketing, Facebook annoncering – osv. alle sammen spiller en stor rolle i den famøse kunderejse vi alle gerne vil lære mere om.

Skriv et svar

Feltermarkeret med* skal udfyldes.