permalink

0

Husk god karma

Infografikker er ideelle at inddrage i din linkbuilding strategi

visme

Jeg har aktivt brug infografikker til at lave linkbuilding siden 2015. Dengang var der ikke så meget fokus på infografikker, som der er i dag, ikke desto mindre er det stadig yderst effektivt.

Nu sidder du sikkert og tænker, at redaktørerne rundt omkring ikke har lyst til at røre “endnu” en artikel med en infografik i.

Den tanke vil jeg gerne have, at du krøller sammen og kaster den derhen hvor du aldrig vil kigge igen.

Blot fordi, at vi som online marketers i en årrække har anvendt specifikke strategier, for at skaffe links, er det ikke ensbetydende med, at det ikke længere er muligt.

Du skaber værdi for både dig og den eksterne hjemmeside

Hele humlen med linkbuilding er, at du i sidste ende gerne skal ende ud med, at have et nyt indgående link til din egen hjemmeside.

For 5 år siden var dette ikke raketvidenskab: Vi skal have et link, og det skal du give mig. Ingen spørgsmål, tak!

I dag handler det dog i højere grad om at skabe værdi for alle. Stiller du dig foran en redaktør hos et online medie, kan du godt regne med, at døren bliver smækket i hovedet på dig. For redaktøren for et utal af henvendelser omkring netop links, at han eller hun er ved at kaste op.

Derfor handler det i dag om, at skabe noget værdi for både dig og udgiveren. Der skal simpelthen være noget at hente for redaktøren, før at der bliver brugt bare ét sekund på dig.

Hvad er en infografik?

Infografikke er en betegnelse for et illustrativt element, som indeholder en eller flere elementer af informationer.

Tag blot et kig på menukortet hos en café i indre København – menukortene er nogle gange dekoreret på sjove og innovative måder, så de adskiller sig fra de normale menukort.

Måske er burgeren tegnet frem for beskrevet, og dyppelsen til pomfritterne er også illustreret på en måde, så ingen er i tvivl om, hvilken type pomfrit det drejer sig om.

Den seneste infografik jeg så, så jeg i et af de sociale opslag fra Kids World.

Der er nærmest ingen krav til, hvilken slags virksomhed eller hjemmeside du driver – infografikker kan bruges til alt.

Dog skal du være bevidst om, at det ikke blot tager 10 minutter i dit Paint-program, og så har du kreeret dén infografik, som skal være med til at skaffe dig dine næste 10 links.

Nej, der skal skam gøres noget ud af det!

Programmer du kan bruge

I stedet for at famle rundt i blinde, kan du spare dig selv for rigtig meget tid og mange frustrationer, hvis du blot bruger et af de programmer, som er tilgængelige til dig på internettet.

Det mest populære program til at lave infografikker med, hedder Visme.

Visme

Visme er et gratis værktøj, som du faktisk kan bruge til rigtig mange ting; social posts, statistikker, power point præsentationer og meget mere.

Det fede ved Visme er, at der er en række standard templates, som du kan bruge helt uden at skulle betale noget eller indtaste dine kortoplysninger.

Alt i alt synes jeg, at du kan komme rigtig langt med de gratis templates.

Er de gratis templates ikke brugt for meget allerede?

Nej, det synes jeg ikke.

Jeg ville, hvis jeg havde set et template derfra, have lagt mærke til det med det samme. Jeg har set det første standard design de havde, en enkelt gang eller to de sidste 3 år.

Det gør kun Visme mere attraktiv, da værktøjet virkelig er nemt at bruge, og stort set alle med lidt teknisk snilde, kan finde ud af drag-and-drop systemer samt indsætte noget tekst.

Canva

Har du tidligere ledt med lys og lygte efter et gratis program, til at lave eller finpudse dine grafiske elementer, så er du uden tvivl stødt på Canva.

Canva er et uhyre populært og ikke mindst gratis program, til at lave billeder til Instagram, Facebook, cover billeder og infografikker.

Deres templates til infografikker er blevet brugt en anelse mere end Visme’s, men de er stadig rigtig pæne og kan justeres til, så de ikke ligner alle andre af samme type.

De 3 steps til at lave en infografik

Jeg giver dig er her en liste med 3 steps, som du skal igennem, for at lave en infografik, der forhåbentlig vælter kegler.

1. Find et godt emne

Det her er for mange det sværeste step. For det kræver tålmodighed, held og til tider en god portion kaffe, at finde frem til det emne, som din målgruppe vil finde interessant.

Uanset hvilken branche du tilhører, så vil jeg tro, at du på en eller anden måde, at snuse dig frem til et emne, du kan belyse på en eller anden måde.

Du kan evt. Bruge buzzsumo.com eller ahrefs “content explorer”, til at finde frem til nogle emner, som er populære på nuværende tidspunkt – husk på, at vi i Danmark er lidt bagud med nyhederne, så du kan nogle gange være heldig, at ende som first mover.

2. Indsaml data

Din infografik skal indeholde data. Det fede ved en infograf er, at du som regel nævner dine kilder på selve infografikken (i bunden), så ift. Linkbuilding, undgår du at skulle dele linkjuice med dine kilder.

Med det sagt, skal du altså ikke holde igen. Find nogle fede statistikker og oplysninger, og se om du kan få dem inddraget på din infografik.

Et godt sted at finde case studies og statistikker er på scholar.google.com.

3. Udvælg et design

Her vil jeg starte med at kigge på de gratis templates i Visme. Hvis ikke du finder det helt rigtige template, kan du evt. Kigge på de Premium templates, som du kan købe dig til.

Finder du ikke det helt rigtige template, kan du designe dit eget (det er jo drag-and-drop).

Skriv et svar

Feltermarkeret med* skal udfyldes.