permalink

7

Husk god karma

Ny form for SEO-svindel efter penguin?

Informationer om ramt kunde:

Forretning: Online shop (anonymiseret)
Omsætning pr. år: To cifret millionbeløb
Alder: Gammel
Autoritet: Stor, har bl.a. links fra flere store nyhedsmedier og er markedsførende på deres område.

Historien:
Kunden kontakter mig i forbindelse med Google penguin, som kunden faktisk er kommet meget fint igennem på alle longtails og mainkeywords, på nær forsiden der er ramt på hovedkeywordet. Mens jeg taler med kunden tjekker jeg lidt forskellige ting ud, og kan hurtigt se at lige præcis det keyword de er ramt på, har 25+ ankertekster fra blogrolls på udenlandske spamblogs af lav kvalitet, uden relation til kundens indhold og uden andre danske links overhovedet. Blogs´ne indeholder også links til gambling, vægttab m.m., men også til mere regulære nicher.

Det skal siges kunden har links fra 500+ domæner, så det er ikke nogen lille linkprofil, eller svag linkprofil.

Men anyway, det ord de er ramt på har kun disse spam-ankertekster, og kunden kontakter mig for at høre om jeg har en ide til eventuelt at finde ud af hvordan disse blogroll-links kan blive slettet, da kunden er opmærksom på disse (kunden har allerede talt med en god kollega i branchen om problemet også).

Lidt hurtig analyse
Jeg kan via archive.org ret hurtigt konstatere at de blogroll-links er lavet for flere år siden, så jeg kan ret hurtigt udelukke at der er lavet negativ SEO efter penguin, for at skade sitet,  og jeg kan ikke umiddelbart finde ejeren af det blognetværk der er brugt.  Jeg kan ret præcist se hvornår de er lavet, men kunden er ikke sikker på hvem de hyrede til SEO for omkring 3 år siden da de omtalte links blev lavet (noget de nok kommer til at holde mere styr på i fremtiden).

Men nu til den spændende del af historien
Efter firmaet blev ramt er de blevet kontaktet af en fyr fra Holland der tilsyneladende har rimelig godt tjek på firmaets rankings. Han fortæller dem han kan se de er blevet ramt på det bestemte keyword, og at han har løsningen på at komme tilbage igen. Han fortæller han har nogle kontakter og kan en masse ting, og han presser meget på og ringer flere gange og presser hårdt på for at blive hyret til at løse opgaven, som han i øvrigt tager 30.000 € for.

Han vil ikke sige noget om præcis hvem han er eller hvad han vil gøre, men på mange firmaer vil han nok virke tillidsvækkende i det omfang at han ringer til firmaet og fortæller han kan løse præcis det problem de sidder med, som de i øvrigt ikke har fortalt til nogen.

Min teori
Jeg er ikke i tvivl om han er svindler, hans fremgangsmåde og den meget pressende facon fordrer jo ikke ligefrem tillid hos ærlige mennesker, og jeg har en ide om at han sidder og tracker ti-tusindvis af keywords i forskellige lande, og hvis han kan se en stor forretning falder på meget vigtige keywords, så er hans business at ringe og prøve at få penge ud af firmaet.

Det er sådan set smart nok. I de store online shops har man oftest rimelig godt styr på sine trafikilder og søgeord, og en shop der omsætter for millioner, falder ikke på deres vigtigste søgeord, uden overhovedet ikke at lægge mærke til det.

Det smarte er at han ringer og tilbyder løsningen på PRÆCIS det problem de har, uden de selv har fortalt nogen om problemet. Det vil jo vække tillid hos en del, og prisen er høj da han sikkert kun kontakter de allerstørste firmaer, som han ved taber store summer på at blive sat i skammekrogen på side 18 i stedet for at ligge i top3.

Afslutning
Jeg fandt nogle SEO-firmaer der har benyttet samme blognetværk til linkbuilding, så i stedet for at betale manden 30.000 €, bliver disse kontaktet med henblik på at finde ud af hvilket blognetværk der er tale om, så kunden kan få nedtaget disse potentielt skadelige blogroll-links, som de ikke selv har lavet, så må vi se om det hjælper. Ærgerligt Google endnu ikke har et tool i webmastertools så man kan frabede sig værdi fra bestemte links, når nu de har valgt at åbne op for rankingdrops pga. udefrakommende faktorer, man ikke selv har adgang til at styre.

Dine tanker om ovenstående?
Hvis du har kommentarer til fremgangsmåden, løsningen, eller mener jeg tager fejl, så benyt gerne kommentarsporet så jeg kan blive klogere.

—————Update 9/8 – 2012————–

Kunden er kommet tilbage igen, og jeg har lidt mere information fra kunden.

Jeg har vendt denne sag med flere kollegaer på G+ og der er blevet spurgt ind til hvornår rankings faldt præcist.

Her er en graf over antal besøg på ordet:

Tidspunktet for det største fald taler umiddelbart for at det er penguin der er tale om (eller hvad, input modtages gerne).

Jeg har også fået lidt informationer om deres ranking på ordet, og det viser sig at de er faldet en smule frem til omkring 24. april og derefter er faldene taget til dag for dag. De er ikke faldet helt ud fra dag-til-dag, men er faldet løbende, for at ende langt uden for top100.

Den første reconsideration request til google blev lavet d. 30 maj, og 9 uger senere vendte de tilbage med et svar omkring unaturlige links. De fik også en af de her beskeder om “Unnatural inbound links” fra Google 23. juli.

Den anden reconsideration request til Google blev indsendt sammen med rapport om de 15 spamlinks d. 1 august, og to dage senere var de tilbage. Hvad der har hjulpet og om det er tilfældigt, ved jeg ikke, men jeg håber at andre SEO´er og SEO-interesserede kan bruges disse informationer

7 kommentarer

  1. Hej Thomas

    Mange tak for deling af viden. Yderst interessant læsning.
    Hvor mange links med det omhandlende keyword i ankerteksten var der nøjagtigt tale om ?
    Jeg tænker lidt på, hvor stor en procentdel vi skal op på, før det tricker Panda.

    Det undre mig nemlig lidt, at de bliver straffet, når de har en så god linkprofil. Umiddelbart kunne det jo virke som om, at der skal knap så meget til, hvis det er fra “bad naborhood domains”

  2. Hej Jonas

    I dette tilfælde var det ikke mere end omkring 20 linkende domæner, men links´ne var sidewide blogroll links, med exact match på det specifikke ord. Alle andre artikler m.m. var på engelsk, undtagen dette ene ord.

  3. Det var ikke meget.

    Jeg leger med et forsøg med negativ seo på et af mine egne sites, hvor jeg har forsøgt at tricke panda med 10.000 links fra 400 domains – umiddelbart vil det jo nok være en succes så 🙂

  4. Hej Jonas

    Nej det er nemlig overhovedet ikke særlig meget.

    Du må meget gerne skrive her i kommentarsporet når du har nogle resultater fra din test. Hvis du skriver et blogindlæg, så skriv endelig bare linket i en kommentar, så dem der læser med herinde kan se din test.

  5. Der er nu gået en ru tid og jeg kan allerede se resultater.

    Det site (som jeg selv ejer) er blevet bombet med omkring 150.000 skodlinks og på det ene søgeord jeg har forsøgt med, er siden faldet 300 pladser -og på det andet er det steget 4 pladser.

    Se den erfaring jeg fik ud af det forsøg var, at kvaliteten af de skodlinks man benytter faktisk også har stor betydning. Den løsning jeg brugte på det ene søgeord, var så ringe, at kun få af linksene faktisk er blevet fundet = positiv effekt.

    Jeg har forsøgt lidt på et andet domæne, som kun hoppede ned en måneds tid for derefter at genvinde sin placering.

    Der er naturligvis ikke gået så lang tid i “SEO tid” men jeg vil tro det ikke ændre sig.

    Se det er jo interessant, at linkboombs ikke rykker på noget – formentlig er der taget højde for det i Googles algoritme, men det kan også være at effekten først viser sig om meget længere tid.

    Vi må se.

Skriv et svar

Feltermarkeret med* skal udfyldes.