permalink

0

Husk god karma

AdWords for begyndere – Sådan kommer du igang

adwords begyndere

Dette indlæg er leveret af Anton Hoelstad.

Vil du gerne lære mere om Google AdWords, men ved ikke hvor du skal starte eller slutte?

I dette indlæg får du et overblik over de muligheder du har for at lære mere om annoncering på Google, samt et indblik i de overvejelser du skal gøre dig når du vælger din metode. Vi kommer igennem de forskellige platforme og typer af læring du kan benytte, samt om hvorvidt du skal overveje betalte eller de gratis alternativer der eksisterer på markedet.

Ny viden er fantastisk – og der er så meget at lære om digital markedsføring. Og Google AdWords er slet ingen undtagelse!

Kurser i AdWords

At tage på AdWords kursus er en helt oplagt måde at komme i gang med Google annoncering, og både få teori og praktisk viden ind i samme omgang. At blive undervist af en med erfaring er sådan vi får viden i skolen, så hvorfor ikke når det gælder online markedsføring.

Men hvilket kursus skal du så vælge? Lad os gå igennem nogle af overvejelserne du bør gøre dig inden du vælger.

Skal det være online eller fysisk?

Det første spørgsmål du bør stille dig selv er, om hvorvidt du gerne vil have at kurset skal være online eller fysisk. Altså om hvorvidt du gerne vil kunne se kurset i ro og fred på din computer når det passer dig, eller om du helst gerne vil tage et sted hen, møde nogle mennesker, og se din underviser i øjnene.

Nyhed: Læs også om Obsidian Academy

Om det ene eller det andet er bedst er du selv den rigtige til at svare på, da det vil være individuelt fra person til person. Men der er nogle åbenlyse fordele ved et online kursus i et evigt travlt samfund som vores. Du har ikke behov for at flytte dig fysisk, potentielt set mange kilometer i bil, tog eller fly. Og du kan vælge om du helst selv vil tage dit kursus på en lørdag, over flere weekender, om aftenen eller hvad end der passer dig.

Gratis eller betalt kursus?

Det klassiske spørgsmål er også om hvorvidt du kan nøjes med en gratis version, eller om du skal have penge op af lommen for at få et kursus du kan bruge til noget.

Det er desværre ret begrænset hvilke gratis muligheder du har, men det findes. Her skal du til gengæld ikke være kræsen, da de kun holdes med jævne mellemrum, og der er heller ikke mange muligheder ift. lokation.

Du vil derfor med stor sandsynlighed være nødt til at skulle have penge op af lommen. Men er du ansat i en virksomhed kunne der sagtens være en mulighed i, at virksomheden betalte for kurset for dig. Det er jo trods alt en investering for dem i deres medarbejders udvikling. Og det har da bestemt værdi at du efterfølgende vil kunne stå for din virksomheds Google AdWords.

Er du selvstændig kan du se det som en anden form for investering. Kan du i fremtiden selv stå for din annoncering på Google, uden behov for dyre bureauer, hjælp fra freelancere eller konsulenter – så er der mange penge at spare på lang sigt!

AdWords bøger

En anden helt oplagt metode til at lære om hvordan du selv kan arbejde med AdWords, er ved at læse sig til det. Og der findes heldigvis flere bøger at vælge imellem på dansk, og der kommer kun flere til.

Skal de være betalte eller gratis?

Der findes gratis alternativer, som du helt klart bør starte med, da de kan hjælpe dig med at komme rigtig langt. Flere af de betalte bøger har sågar gratis udgaver, såkaldte “light-udgaver” af bogen, hvor du får nogle af kapitlerne gratis. Du kan blandt andet downloade en gratis AdWords bog på 125 sider her, samt se en liste over de andre danske bøger om emnet der er på markedet.

Blogindlæg & artikler om AdWords

Kan du nøjes med blogindlæg og artikler om Google AdWords. Jeg tror helt ærligt det bliver svært at starte helt fra bunden, og kun klare sig med disse. Men til gengæld er de en fantastisk måde at øge sin viden senere.

Altså skal du ikke bare glemme alt om denne mulighed, men hav den i tankerne til senere.

Skal de være på dansk eller engelsk?

Igen er der nok tale om et holdningsspørgsmål her, da det nok mest drejer sig om hvad du bedst kan lide at læse. De engelske blogs, artikler og guides er der dog flere af, og de har også i udlandet mulighed for at være tidligere ude med nye features, fordi de kommer tidligere til USA og UK end de gør til Danmark.

Omvendt er de danske tilpasset vores kultur, og de muligheder du rent faktisk har inden for Danmarks grænser, hvor at nogle af de features som der skrives om i udlandet, faktisk kun eksisterer i udlandet.

Skriv et svar

Feltermarkeret med* skal udfyldes.